Nu rykker vi!

Børn og unge i 5. – 8. klasse og deres familier kan få hjælp til at give de ekstra kilo kamp til stregen i Nu rykker vi! Her har vi fokus på fællesskab, trivsel og selvværd. Når man er glad og har det godt med sig selv, har man større overskud til at arbejde med sin overvægt. Og det batter noget at være med! De fleste af vores deltagere falder på vægtkurven, får større selvværd og bliver gladere…

Nu rykker vi! er kraftigt inspireret af Holbæk Børneafdeling, som har nogen af de flotteste resultater med overvægtsbehandling på verdensplan.

Tilbuddet består af

  • 7 Familiesamtaler med en sundhedsplejerske hvor hele familien inddrages i livsstilsændringen. Familiesamtalerne varer ca. 1 time og ligger i tidsrummet kl. 8 – 17. Vi arbejder ud fra NRV Livsstilplanen og Familiemappen.
  • Gruppeforløb hvor ca. 8 børn/unge støtter hinanden og coaches af 2 sundhedsplejersker. Vi mødes 7 gange, og til gruppemøderne er der fokus på aktiviteter, lege og snakke, som styrker de unge mentalt – det handler om at blive klogere på, hvem man er, og hvad man står for.
  • Træning to gange om ugen i Fit for Kids. Det er sjovt, der er fart på – og alle kan være med. Det foregår hver tirsdag på Randers Realskole kl. 17 – 18 (kun før børn) og lørdag kl. 10.30 – 12 (også for forældre og søskende).
  • 2 Madlavningsaftener for alle deltagende familier, hvor vi laver mad og hygger os sammen – og får masser af inspiration til god og sund mad.

Et forløb varer 10 måneder.

De næste forløb starter i september 2016

For yderligere oplysninger om tilbuddet kontakt Rikke Kamstrup Knudsen på tlf. 24 43 89 96 eller send mail.

Nu rykker vi! har været en del i medierne. Via nedenstående links kan du læse historierne om Rikke, Kristian og Helena, som alle har været med i Nu rykker vi!

Rikke blev 20 kilo lettere - og gladere, Randers amtsavis

Kristian har tævet vægten og er blevet gladere, RandersIdag.dk

Til kamp mod deller og dårlig kondi, Randers amtsavis