Kosttilskud til gravide

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager tilskud af folsyre, D-vitamin og jern, og desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk enten gennem kosten eller som tilskud

Folsyre

Et dagligt tilskud på 400 mikrogram folsyre i form af en folsyretablet eller en multivitamintablet fra graviditeten planlægges til og med tre måneder henne i graviditeten.

Jern

Et dagligt jerntilskud på 40-50 mg ferrojern fra 10. graviditetsuge og resten af graviditeten. Såfremt den gravide lider meget af kvalme, kan man evt. vente med at starte jerntilskud til senest graviditetsuge 18. Jerntilskuddet tages separat og mellem måltiderne, hvor optagelsen er bedst.

D-vitamin

Et dagligt D-vitamintilskud på 10 mikrogram gennem hele graviditeten.

Kalk

½ liter mælkeprodukt om dagen eller et dagligt tilskud kalk på 500 mg gennem hele graviditeten.