Alkohol og amning

Din modermælk får efter kort tid det samme alkoholindhold som dit eget blod. Det tager mellem 2-3 timer, før en genstand er ude af modermælken. Påvirkningen af alkohol er mindre hos den nyfødte end hos fostret. Den nedre grænse for påvirkning kendes ikke Derfor bør alkoholindtag hos ammende mødre begrænses.

Hvis din alkoholpromille overstiger 0,5, er det vist, at det hæmmer uddrivningen af mælken, og gør det vanskeligt for dit barn at tømme brystet. Mælkens lugt forandres også, hvilket ofte medvirker til at dit barn hurtigt vil holde op med at sutte.