Sociale medier

Når man er på online efterlader man digitale spor. Derfor er det vigtigt, at være opmærksom på, hvor meget – og hvad man deler om sig selv.

Desværre foregår der også mobning på nettet. Det kan være alt fra ubehagelige beskeder eller at blive tagget på billeder som man ikke vil tagges på. Derfor skal man tænke sig om inden man deler eller liker noget på nettet.

Se videoen Livet på nettet på Børneportalen

 

Gode råd om sikkerhed på nettet
  • Tænk over, hvilke billeder og oplysninger om dig selv du lægger på nettet. Som udgangspunkt skal du ikke lægge noget ud, som du ikke kan sige højt eller ikke vil have, bliver sendt videre. Så snart det ligger på nettet, har du ingen kontrol med, hvor det havner henne.
  • Find ud af, hvordan sikkerhedsindstillingerne virker, der hvor du har en profil: Hvem kan se dine oplysninger? Hvem kan se dine billeder? Og hvordan anmelder og blokerer du? Men husk: Selvom du har styr på dine privatlivs-indstillinger, så har dem som laver siden eller app’en adgang til alt dit indhold. Husk også, at dine venner kan dele det, du slår op.
  • Pas på med ironi. Ting du skriver på nettet eller i en sms kan lettere misforstås, end hvis du siger det ansigt til ansigt.
  • Hvis du synes, at nogen mobber dig på nettet eller på mobilen, så fortæl det til en voksen. Indimellem kan man være fristet af at 'svare igen', men det er sjældent en god idé, da det kan gøre mobningen værre.
  • Husk, at ikke alle er dem, de udgiver sig for at være på nettet. Det er derfor en god idé ikke at møde en onlineven alene. Hvis du skal på netdating, bør du sørge for, at I mødes et offentlig sted med mange mennesker.

Hjælp til sikker digital kurs

Grooming

Grooming er, kort fortalt, digitale børnelokkere, der får børn og unge overbevist om, at de skal dele kompromitterende materiale om sig selv, som personlige historier og nøgenbilleder. Materiale som groomerne så senere bruger til at afpresse børnene.

Grooming

Sextortion

Sextortioner en sammentrækning af ordene 'sex' og det engelske ord for afpresning 'extortion'. Her bruges seksuelle eller intime billeder og videoer til at afpresse folk. Ofrene skal fx betale penge eller sende endnu flere billeder til bagmændene for at undgå, at materialet bliver offentliggjort - fx til alle ofrets Facebook-venner.

Hævnporno

Hævnporno er hvis en person hævner sig på en anden person, som denne har delt intime billeder eller video med, viser materialet til andre eller lægge det på nettet. Der findes hævnporno-hjemmesider, der tjener penge på systematisk at forfølge og chikanere kvinder ved at offentliggøre deres billeder.