Gode madvaner

En sund og varieret kost er vigtig for vækst, udvikling og velbefindende. Følg de officielle kostråd for en sund og varieret kost.

De officielle Kostråd består af syv kostråd samt et par supplerende tips:

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Spis flere grøntsager og frugter

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Spis mad med fuldkorn

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Sluk tørsten i vand

Supplerende tips

Gå efter Nøglehulsmærket. Nøglehullet er det officielle ernæringsmærke, som gør det nemt at vælge sundere i hverdagen

Begræns madspild. Madspild bidrager til klimabelastningen.

Mere viden om kostråd

Nøglehullet

Fuldkornslogoet

Fødevarestyrelsen har lavet et opskriftshæfte med 25 nemme og velsmagende hverdagsopskrifterPå samme side kan du finde henvisninger til andre hjemmesider med sunde og/eller klimavenlige opskrifter.

Fødevarestyrelsen har lavet en simpel huskemodel - Madpakkehånden - så du nemmere kan huske det hele når madpakken skal laves. Madpakkehånden tager afsæt i De officielle Kostråd.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at alle voksne og børn fra 4 år tager et D-vitamintilskud på 5-10 μg dagligt i vinterhalvåret (fra oktober til april). ​​​

Desuden gælder særlige anbefalinger til følgende grupper: 

10 µg D-vitamin dagligt hele året anbefales til:

  • Børn fra 2 uger og indtil 4 år. Spædbørn, som dagligt får 800 ml modermælkserstatning med 1,3 µg D-vitamin pr 100 ml eller mere, skal dog ikke have D-vitamintilskud. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille, skal barnet ikke samtidig have D-vitamintilskud.
  • Gravide og ammende
  • Børn og voksne med mørk hud
  • Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
  • Børn og voksne, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys.

20 µg D-vitamin dagligt kombineret med 800-1000 mg calcium hele året anbefales til:

  • Personer over 70 år
  • Personer i plejebolig og hjemmepleje, uanset alder
  • Personer i øget risiko for knogleskørhed, uanset alder.

Hvis man ikke kan tåle en fødevare, kan man reagere på den. Børn kan ofte reagere på overfølsomhed overfor mad i form af kvalme, opkast, ondt i maven og dårlig trivsel. Hos voksne er symptomerne oftest åndenød, løbende næse, kløe i øjnene og udslæt på huden.

Læs mere om fødevareallergi/overfølsomhed på Sundhed.dk.