Kost

Morgenmad

Havregryn, havregrød, rugfras, minifras, mm. (morgenmadsprodukter mærket med det grønne nøglehul) eller rugbrød (evt. ristet) med pålæg med max. 6 %  fedt (f.eks. tun, torskerogn, makrel, kalkun, filet, kylling roastbeef, skinke, hamburgerryg, fedtfattig leverpostej, smøreost). Der bør ikke indtages hvidt brød, smør, honning, marmelade, Chokopops, Guldkorn m.m.

Frokost

4 halve stykker rugbrød med pålæg med max. 6 % fedt (se under Morgenmad), eller grovbolle, fuldkorns pitabrød, fuldkorns tortillas – i så fald er det vigtigt at begrænse brødmængden til ca. 75 gr. Medbring altid grøntsager, gerne gnavegrønt, også i bollen eller som pynt på rugbrød. Der bør ikke indtages smør.

Eftermiddag

Havregryn, havregrød, rugfras, minifras eller rugbrød, grovbolle med min. 8 % kostfiber lagt sammen med pålæg med max. 6 % fedt (Se under Morgenmad), og gerne grøntsager. Undgå hvidt brød, smør, chokopops, Guldkorn, nudler, fedt pålæg og fastfood. Der bør ikke være noget i skuffer og skabe, som man kan risikere at lade sig friste af, når man kommer hjem fra skole.

Aftensmad

Maden laves ud fra T-tallerkenmodellen, dvs. halvt grønsager, en fjerdedel protein (kød, fisk, æg, bælgfrugter) og en fjerdedel stivelsesprodukter (ris, pasta, kartofler, brød mv.). Måltidet portionsanrettes i køkkenet – så har man tendens til at spise mindre. Vent 20 minutter fra måltidets start inden du evt. tager en lille portion mere, hvis du stadig er sulten. Mæthed begynder først at indtræde efter 20 minutter.