De lidt ældre børn reagerer med uspecifikke symptomer, som i højere grad afspejler deres alder, køn, intelligens og temperament. De får f.eks. psykosomatiske symptomer (ondt i maven, tisser i bukserne) og følelsesmæssige problemer (tristhed, aggression).
Drenge reagerer ofte udad og bliver aggressive, mens piger vender problemerne indad, bliver triste og får psykosomatiske problemer.
I skolen kommer der koncentrations- og indlæringsproblemer samt problemer med det sociale samspil.
Barnet må skabe sin egen verden, der er bestemt af en syg, måske aggressiv, misbrugende og uforudsigelig far eller mor.
Barnet prøver altid at tilpasse sig forholdene i hjemmet og vil forsøge at få tingene til at gå så godt som muligt.
Udadtil vil barnet forsøge at dække over den f.eks. deprimerede mor eller den alkoholiserede far.
Det er ensomt for barnet at skulle holde på denne "truende" hemmelighed.
Barnet føler, at det på en måde er skyld i sygdommen og derfor har ansvaret for, at familien fungerer - både indadtil og udadtil. Derfor har barnet skyldfølelse og er ængstelig.
Børn af psykisk syge forældre udvikler en utrolig evne til at fornemme forældrenes behov og følelser - desværre ofte på bekostning af deres egne. Det har alvorlige konsekvenser, fordi barnet mister sig selv, og som voksen vil det ikke være i stand til at føle og virkeliggøre egne evner og muligheder.
Barnet er måske nødt til at passe hjemmet, sørge for de praktiske ting som madlavning og rengøring. Måske er det også barnets opgave at sørge for den syge forælder samt evt. yngre søskende. Oveni det skal barnet dække over situationen over for skole og kammerater. Alt dette foregår ofte uden, at barnet rigtig er klar over, hvad der er galt med moren eller faren. Det er bestemt ikke nogen let situation for et barn! Og derfor har barnet brug for hjælp!