Udvikling

Fra fødslen børn har medfødte kompetencer. Det kan sutte, føle, genkende forældre og give udtryk for sine behov. I løbet af de første 12 måneder sker der en løbende udvikling både med barnets motorik, sanser og sprog.

Barnets udvikling følger sjældent en jævn kurve, men er snarere trappeformet. Barnet tager et spring fremad i sin udvikling og bruger herefter tid til at udvikle færdigheden, inden det går i gang med det næste trin.

Børns udvikling kan ikke sammenlignes. Det rolige barn, der ikke bruger så meget energi på at bevæge sig, taler måske i stedet tidligt, hvorimod det aktive barn har masser at gøre med at kravle og klatre og venter med at udtrykke sig i ord.

Selvom børns udvikling forløber forskelligt, er rækkefølgen i store træk den samme. Brug linksene i højre side for at se udviklingen måned for måned eller hent app'en "Min baby" til smartphone eller tablet.

Til barnets udvikling har det brug for nærværende voksne, der støtter og udfordrer barnets videre udvikling ved at give barnet mulighed for at bruge sine muskler, sanser og sit sprog.

Hent inspiration til dit barns udvikling

Lille menneske - stor udvikling

Sunde børn

Barnets sprog 

Min baby app